Om julen bliver hvid eller ej er altid usikkert, hvorimod det nye år altid kommer ? tillykke til alle i Syddjurs kommune med det.
Vi har siden sidste nytår fået en ny regering, som nu er tæt på at have overstået de første 100 dage med styrepinden i hånden.
I de første 3 mdr har S og SF stemt for afskaffelse af efterløn og tilbagetrækningsreform, som de tordnede imod i valgkampen ? man kan godt forstå at befolkningen undrer sig over hvad politik dog er for noget, kan man overhovedet regne med noget som helst ?
Indførelse af nye skatter og afgifter i det højest beskattede land i verden, er en anden medicin som er taget i brug for at bringe Danmark på sporet igen ? og de 12 min har vi intet hørt om siden Helle T. satte sig i statsministerstolen.
Sandheden om de 12 min er jo, at det ville være en god idé, hvis bare det var ulønnet !
Kommunalt har den nye indenrigsminister Margrethe Vestager fejet al snak om en udligningsreform af bordet, i ren berøringsangst og leflen for de store byer.
Fair løsning 2020 hed det før valget ? bliver nu til den katastrofale løsning der vil resultere i yderligere forringet konkurrenceevne, øget arbejdsløshed og udvandring af arbejdspladser fra Danmark, til lande som har langt billigere produktionsomkostninger.
Den danske samfundsøkonomi og dermed også Syddjurs kommunes økonomi vil de kommende år blive smadret, hvis ikke det går op for et samlet Folketing, hvor væsentlig det er at konvertere en del af den offentlige beskæftigelse og forsørgelse til eksportorienteret beskæftigelse ? med base i et konkurrencedygtigt omkostningsniveau !
Medier, politikere og mange andre giver stadig ? finanskrisen ? fra 2008 skylden for det hele. Efter min mening har vi ikke længere finanskrise ? men en ny økonomisk virkelighed og verdensorden ? hvor EU området tydeligt fremstår som den forkælede og tunge elev i klassen.
Den nye virkelighed afslører os danskere, som både højtlønnede og forkælede, og med verdens korteste arbejdstid og længste ferier. Det lyder jo meget godt, men de fleste ved nok inderst inde, at det ikke holder i længden.
Der er ingen nem vej ud af denne situation, mere arbejde til faldende realløn er den eneste sikre vej til genoprettelse den nationale konkurrenceevne, der er så livsvigtig for vores fremtid.
En øget satsning på de områder af vores produktion som i dag står stærkt i den internationale konkurrence, bør have 1. prioritet ? frem for indførelse af nye afgifter og miljøregler i miljøets hellige navn.
Danske særskatter, miljøafgifter og ? miljødukseri ?, er ved at lægge så meget produktion ned, at det truer vores levebrød og velstand.
Vores meget høje miljøstandard skal respekteres, men der et klart behov for at revidere målsætning og hastighed på handlinger, der svækker vores konkurrenceevne.
I Syddjurs kommune er 2011 forløbet uden de store slagsmål i byrådssalen, de uenigheder der har været er i sammenligning med ovennævnte problemer ikke værd at resumere.
Det ser ud til at vi ved rettidig omhu og fælles indsats formår at overholde det vedtagne budget 2011, hvilket er ved udvikle sig til en god vane.
Det er dog med nogen bekymring at vi ser frem til kommende års budgetter, jævnfør ovenstående betragtninger og heraf faldende skatteindtægter.
Det er ikke for meget at sige, at der igen i 2011 er ført en masse god borgerlig politik i Syddjurs kommune, hvilket vores SF borgmester tilsyneladende har det fint med, når bare hun har sin borgmesterstol !
Den helt store udfordring i 2012, udover det sædvanlige budget, bliver at opnå enighed om den revision af kommuneplanen, som skal være færdig i 2013.
Set med Venstres øjne skal vi i fremtiden åbne vores favn for enhver udvikling fra såvel eksisterende som nye virksomheder og initiativer, der kan styrke erhvervsgrundlag og indtjening i kommunen.
Byrådet bør kaste alle fordomme over bord, for på tværs at blive enige om Kommuneplanen, som gerne skulle blive det dynamiske dokument der inviterer og drager udvikling til vores kommune.
I Syddjurs kommune tror jeg på at vi kan flytte os afgørende, hvis byrådet formår at indarbejde en ? gør det muligt ? holdning og kultur i organisationen. Så vil det brede sig som ringe i vandet, at i Syddjurs vil og kan vi udvikle både eksisterende og nyt erhverv, samt opbygge en større iværksætterkultur.
Godt nytår til alle
Claus Wistoft, grp.form. Venstre i Syddjurs byråd.
![]() |
Venstres nytårsmøde 2012
Venstre i Syddjurs har modtaget invitation fra Venstre i Aarhus, der inviterer alle medlemmer til nytårsmøde d. 5. januar 2012 kl. 17.00 - 19.30.
Kom og hør vores medlem af Europaparlamentet Morten Løkkegaard og vores rådmand Laura Hay.
kl. 17.00 - 18.30: Morten Løkkegaard: Status på det danske formandskab - på vej mod et nyt Europa....?
kl. 18.30 - 19.30: Laura Hay: Vækst i Aarhus.
Mødet foregår i Venstres lokaler, Rosenkrantzgade 31, 1 tv, 8000 Aarhus C.
Der kan købes øl og sodavand.
Alle Venstres medlemmer er velkomne.
![]() |
Venstre er for 10. år i træk Danmarks største parti - med 26,7% af stemmerne ved folketingsvalget og dermed en mandatfremgang på eet mandat, roste Formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, alle der var en del af valgkampen for en fantastisk indsats.
"Venstre førte den mest målrettede, fleksible og differentierede kampagne nogensinde", udtaler Jens Skipper, partisekretær i Venstre.
Efter valget har Venstre kunnet konstatere en stor medlemstilgang - det er på få uger blevet til over 2.700 nye medlemmer så partiet idag udgør 44.361 medlemmer, hvoraf de 389 er i Syddjurs.
Lokalt i Syddjurs byder de 4 vælgerforeninger nye medlemmer velkommen - og ser frem til at endnu flere har lyst til at støtte Danmarks største parti frem mod både Kommunevalget i november 2013 og næste folketingsvalg. Kontakt din lokale vælgerforeningsformand og bliv aktiv i lokalpolitik. Du kan medvirke til at skabe fremtidens lokalpolitik.
Når SF´s gruppe ( borgmesterens talerør ) i den offentlige debat føler trang til at fremhæve egne meninger om maltfabrikken i Ebeltoft, er det selvfølgelig for at hænge det flertal i byrådet ud som har en anden mening end regeringen i Syddjurs kommune, hvilket SF tilsyneladende har svært ved at acceptere.
Venstre har sagt det igen og igen - vi synes også idéen er god. Bare ikke med kommunen som partner. Vi har sågar foreslået at give et tilskud til projektet ! Kommunens økonomiske situation taget i betragtning, ønsker vi ikke gennem partnerskab i maltfabrikken, at plante anlægsforventninger i Ebeltoft, som vi i de kommende år ikke kan leve op til.
Vel at mærke anlægsforventninger som fragår resten af kommunens anlægsbehov, og der i sandhed nok at tage fat på, hvis man tager et kik ud over hele kommunen, men SF´s hovedinteresse synes at være Ebeltoft !
Et køb af maltgrunden ville ydermere være at sprænge det budget 2012, som var vedtaget minutter forinden, og hvordan kan byrådet forvente at organisationen overholder budgettet hvis vi selv starter med at bryde det.
Det er ganske enkelt elendig politisk ledelse og dårlig timing !
SF kalder investeringen i Maltfabrikken for det mest visionære erhvervsudviklingsprojekt der nogen sinde er set i Syddjurs, og bestemt er det visonært, men i Venstre er vi sikre på at investeringer i infrastruktur, videnpark, byfornyelse og erhvervsbyggejord i den vestlige del af kommunen ville kaste langt mere erhvervsvækst af sig.
I Venstre er vi overbeviste om at ny-maltgruppen nok skal få projektet gennemført, og at man på den lange bane bliver lykkelige for ikke at have en tung offentlig partner som dødvægt i projektet.
Omvendt ved vi jo godt at det for SF er ideologi at det offentlige skal være indblandet i så meget som muligt, om end det er svært at forstå. Lad dog det frie initiativ blomstre.
Claus Wistoft, gruppeformand Venstre.
Et samlet byråd i Syddjurs Kommune står bag budgettet, der indeholder et kassetræk på 16 mio. for bl.a. at undgå store besparelser på skoler, daginstitutioner og ældreområdet.
Det nye budgetforlig betyder, at Syddjurs Kommune vil få fra de nuværende 4 rådhuse til 3, hvilket oer de næste par år vil betyde en afvikling af det hidtidige rådhus i Rønde til fordel for en udvidelse af ældre- og plejecentret. De nuværende 4 materielgårde skal samles et sted. Administrationen fortsætter den igangværende effektivisering og der spares ialt kr. 5,0 mio. svarende til 3% af driften. Budgetforliget indeholder samlet set reduktioner for kr. 43,8 mio. og vil føre til personalereduktioner.
Kommuneskatten reduceres med 0,1% til 25,3% i 2012 og yderligere med 0,1% til 25,2% i 2013.
Kassebeholdningen skal ved udgangen af 2011 udgøre kr. 73,0 mio.
Gruppeformand (V), Claus Wistoft, er godt tilfreds med resultatet. "Vi har leveret tydelige aftryk i budgetforliget omend kassetrækket efter Venstres smag er for højt. Men da der indgår fornuftige anlægsinvesteringer i budgettet har vi valgt at medvirke til den samlede løsning", siger Claus Wistoft. Der hentydes bl.a. til et massiv og ambitiøs IT-plan for skolerne, som over de næste 4 år vil udrulle IT-investeringer på hele kr. 32,0 mio.
![]() |
VENSTRE GÅR FREM I ØSTJYLLAND !
Med en stærk fremgang til Venstre i det Østjyske er det glædeligt, at det lykkedes for Anne-Mette Winther Christiansen (Grenå) at fastholde posten som folketingsmedlem. STORT TILLYKKE. Venstre i Østjyllands Storkreds gik frem med 1 mandat fra 6 (i 2007) til 7 efter valget den 15. september.
Venstre gik i Syddjurs kommune frem med 282 stemmer og nåede dermed 30,6% af stemmerne.
![]() |
![]() |
Venstre Syddjurs stillede med et stærkt hold til årets Stafet for livet - og målet om at indsamle kr. 2.500 til Kræftens Bekæmpelse blev overgået med kr. 500 således, at Venstre Syddjurs bidrog med ialt kr. 3.000 til Kræftens bekæmpelse. Der blev gået ca. 440 runder svarende til godt 264 kilometer i løbet af Stafettens 24 timer.
Tak til alle for støtte til et godt formål !
![]() |
![]() |
![]() |
Venstres Handlingsprogram 2010 - 2013
Du er altid velkommen til at kontakte formanden for Venstre i Syddjurs
Erling Post
Bykrogen 19
8420 Knebel
Tlf. 86 35 07 00
Mail: Erling@viderup.com